Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
hvide Kirker med de rode Tegl — mine Kirker,
som Vendela kaldte dem med Stolthed, — saa
gik Samtalen saa let, saa foltes Luftens Friskhed i
det dybe Aandedrag, og alt andet traadte tilbage,
Livet blev det, som netop er det herligste:
Indtryk, friske, levende, stærke Indtryk, uden
Reaktion, Indtryk alene.
Som oftest, naar der var Tale om længere
Rideture, red Vendela og Hugo over forbi
Strandnæs for at tage Flemming med. Flemming satte
Pris derpaa, og Vendela vilde ikke saare ham.
Men en Dag blev de enige om at ride alene.
Det var Dagen efter Karavanens Afrejse, som
Onkel Rudolf kaldte den, faa Dage for Hugo
skulde rejse tilbage til Hovedstaden.
Høj Luft og friskt Vejr.
De red ned til Højsted Kirke, der laa 3/i Mil
sydpaa, for at se paa nogle Fresker, som ved en
Restaurering af Korbuen var komne til Syne og
af kyndige udpegedes som noget særdeles
mærkværdigt.
Det var det maaske ogsaa; men for uindviede
var der ikke meget at se, og begge følte sig skuffede.
Derfor red de tavse ved hinandens Side paa Vejen
hjemad.
Det var de samme Tanker hos begge, denne
underlige Følelse af at have været spændte af
Lyst til at se noget, erfare noget og saa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
