Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7°
gjorde mig saa ondt. Det er ikke Foleri, det, ved
Du, er ikke min svage Side, men endnu den Dag
i Dag føler jeg ligesom en svag Smerte ved at
tænke derpaa. Moder er død for længe siden,
men det Indtryk forsvinder aldrig. Og saa længe
jeg bevarer denne Evne til at føie med andre,
ved jeg med mig selv, at jeg endnu har noget af
-det oprindelige gode tilbage i mig.«
Vendela tog et lille Ryk i Tojlen, saa Bess
sprang lidt til Siden.
»Er det ikke Sentimentalitet?« spurgte hun.
»Det er den Slags Sentimentalitet, som man
ikke behøver at skamme sig ved.«
»Du har vist det, Folk kalder et varmt Hjerte.«
»Hvis Du derved forstaar, at jeg føier for
andre, saa har Du Ret. Jeg praler ikke med
mine Fejl og heller ikke med mine Dyder, men
jeg føler varmt for andre.«
»Ogsaa for helt fremmede?«
»Egentlig mere for helt fremmede, mindre for
dem, der staar mig nær.«
»Det er besynderligt, — jeg synes fremmede
Mennesker er mig saa ligegyldige.«
»For Eksempel Godsets Folk — Smaafolk.«
»Oprigtigt talt, Hugo, dette med Smaafolk,
det keder mig. Jeg vil gerne hjælpe dem, det er
jo ogsaa min Pligt; men jeg kan ikke selv give
mig af med dem. Ved Du, de smaa grisede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
