Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
vede sikkert foran, medens Hugo maatte holde
Brune an, da den idelig slog over i Galop.
Vendela vendte sig smilende.
»Du maa blive noget sikrere i Ridekunsten,
inden Du holder Prædikener i Trav.«
Saa gik det fremad. Vinden legede i hendes
blonde Haar, Skummet fløj fra Bidselet, og Vejens
Sten klirrede under Hestens Hove, medens Grus
og Sten slyngedes til Side af de raske Trin.
Endelig sagtnede Vendela Farten og slog over
i Skridt. Hugo holdt Brune skarpt an og
parerede bråt. Vendela saa lidt overlegent paa ham,
hun var varm i Kinderne og pustede af det raske
Ridt. Derfor lød hendes Stemme ikke saa
overlegent, som hendes Agt var.
»Du skulde tage Ridetimer, Hugo!«
Hugo svarede ikke, men Stiklerierne
ærgrede ham.
»Naa, hvor var det Du slåp?« fortsatte
Vendela i en venligere Tone.
Hugo svarede mut: »Det var mig, der var
dum, Du.«
»Ikke fortrædelig, Hugo — Du ved jo godt,
at jeg holder af at høre dine Visdomsord. Du
mener altsaa ikke, at jeg er Godsherskerinde, som
jeg bor være det.«
»Det er en Smagssag. Du er jo saa ung
endnu og saa smuk, Vendela, at Du har Ret til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
