Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
»Det gør jeg heller ikke«, svarede Hugo.
»Men I ærgrer mig tidt. Mest, naar jeg er
sammen med Jer. Naar jeg er borte fra Jer, længes
jeg efter Jer.«
»Naa, Lykke paa Rejsen, Hugo. Og lad mig
hore fra Dig engang imellem.«
»Tak for denne Gang, Flemming.«
»Kom snart igen, Hugo.«
Hugo gik.
Flemming sad og smilede hen for sig. Han
smilede over sin egen Veltalenhed. Det var
sjældent nogen fik ham saadan paa Gled. Hugo
havde en egen Evne til at faa Samtaler i Gang
og til at kalde en varm Diskussion frem.
Flemming rystede paa Hovedet. Det var ham ikke
rigtig klart, om Hugo horte hjemme paa den
Side, hvor Flemming selv stod, eller om Livet
vilde føre ham bort fra deres, over i en anden
Lejr, til andre Forhold og andre Mennesker.
Saa tænkte han paa Moderens Stiklerier i
Anledning af det gode Forhold mellem Vendela og Hugo.
Han smilede — og rystede paa Hovedet.
Og han blev siddende i sine egne Tanker,
til han blundede. Saaledes traf Moderen ham,
da hun kom for at kalde ham til Bords.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
