Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
han vilde savne Vendelas muntre Selskab, de store
lyse Værelser og de hundrede smaa
Behageligheder, som han saa godt kunde undvære, men
som alligevel blev ham en Vane. Det høflige
Tjenerskab, der altid tog det yderste Hensyn til
ham. Den fuldstændige Ubekymrethed for Vejen
og Dagen. Den rene Luft og den behagelige
Følelse kun at møde elskværdige, fint dannede
Mennesker, hvis Takt forhindrede alt, der kunde
støde og saare.
Men det var dog egentlig Vendela, han følte,
han vilde savne. Ikke fordi hun havde vakt
erotiske Følelser hos ham; dertil havde deres Omgang
været altfor kameratlig naturlig. Men hun var
saa smuk, saa frisk og glad, at det var umuligt
andet end at være glad i hendes Selskab og savne
det, naar Tiden var omme.
Hugo var for ærlig en Natur til at beregne.
Han lo ad de Hentydninger, der stundom kom
ham for Øre, og lo ad Tante Juttas Bitterhed.
Den Tanke, at han skulde optræde som Bejler
til Vendela, laa ham saa fjernt.
Den unge Piges Selskab var ganske anderledes
end det Kvindeselskab, hans Hovedstadsliv førte
med, rummede for ham en Tillokkelse, der i sig
selv bar en virkelig dyb og ren Glæde.
Og nu skulde det snart være forbi.
Det var i Grunden tungt at tænke paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
