Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9°
men oftest ikke Lykke, og ofte svinder den
sporløst, som den kom, uden at lade sig forklare. —
Det, at den er, og dette alene, er, hvad vi kan
vide om den og dens Væsen.«
»Og den kan vare for Livet?« fortsatte
Vendela spørgende.
»Den kan vare for Livet, og saa er den Lykke.«
Vendela sad og saa hen for sig uden at tale.
Hugo lagde Aaren ud og roede med langsomme
Tag hjemad.
Vendela tog først Ordet.
»Det er i Grunden underligt — man læser
saa meget om Kærlighed, horer saa meget derom
og tænker saa meget derpaa.«
Hun rødmede let.
»Og dog — man ved slet ikke, hvad det er,
kan slet ikke forklare det, knap nok forstaa det.
Jeg tror selv, at unge Piger i min Stilling først
lærer Kærlighed at kende, som Du sagde før, lidt
efter lidt, vanemæssigt, aldrig helt og lige med et.
Og dog vil jeg saa nødig tro det alligevel.«
Hugo hvilede paa Aarerne og saa op.
»Du maa huske, at lige fra ganske smaa
opdrages I til at stænge for alle Længsler, kæmpe
mod alt det oprindelige i Jer, der vil bryde sig
Vej. I drives op som sjældne Planter i en
Urtegaard, for at kunne straale med større Glans, naar
den Tid kommer, da Blomsten skal plukkes. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
