Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
følte han, og underlig nok det ærgrede ham ikke
en Gang.
Han saa paa Vendela og tænkte som saa ofte
tilforn: Satans, at det Pigebarn ikke blev en Dreng.
»Onkel, jeg kommer til at tænke paa noget.
Naar jeg nu kom til Dig — hvis jeg kom til Dig,«
Vendela kneb Øjnene sammen — »og spurgte Dig
om noget helt andet, noget, der angik mig og
Grevskabet og for Resten Dig ogsaa. For alt,
hvad der angaar mig og Grevskabet, angaar jo
Dig.«
Gamle Baron saa op.
Vendela fortsatte: »Vilde Du blive ked af
det, Onkel Rudolf, hvis jeg giftede mig?«
»For mig hjertelig gerne, og Lykke til,«
svarede Baronen. »Har Du maaske fundet ham
allerede? En med Nykker og Ridestøvler. Hvad
behager?«
»Nej, Onkel Rudolf, det har jeg ikke, men
jeg kunde saa godt lide at tale lidt med Dig om
min tilkommende Mand. For en Mand skal jeg
jo have en Gang.«
Onkel Rudolf saa usikkert op. »Vendela, jeg
holder ikke af at spøge med den Slags Ting.«
»Jeg heller ikke,« sagde hun med et rapt Slag
af Ridepisken paa sin ene Støvle. »Det er Alvor.
Jeg vil tale med Dig om den Sag. Jeg har tidt
villet det, og nu skal det være Alvor.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
