Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii4
og saa skal jeg nok give Dig Svar paa alt det,
som Du spørger mig om. Men indtil da maa vi
lade Vorherre om det, Du. Det er det allerbedste.
Du kan være rolig for, at han leder nok alt til
det bedste for Dig.«
Vendela bed Læberne sammen.
»Du vil altsaa ikke, Onkel Rudolf. Jeg er
maaske for lille endnu, til at man kan tale med
mig om det?«
»Nej, Vendela, det er Du ikke. Men Du
maa have mig undskyldt. Jeg er et gammelt
Mandfolk, og jeg lader Fruentimmerne om
Gifteriet, saa længe som der ikke staar en bestemt
Karl paa den ene Side og en bestemt Pige paa
den anden. Saa siger jeg min Mening. Som for
Eksempel med Hensyn til Marie Scharff og unge
Truelsen. Vil de have hinanden, saa for Himlens
Skyld lad dem faa hinanden, men lad være med
at spille Forsyn for dem, for det er og bliver —
nok sagt, og vil Du høre mit Raad, saa lad
Grevskabet være udenfor den Sag.«
»Du har maaske Ret, Onkel. Jeg vil tænke
over det.«
Onkel Rudolf saa alvorlig paa hende. »Denne
Gang synes Du maaske, jeg har Ret, fordi det
ikke angaar Dig personlig. Skulde der blive noget
om det andet, hvad Gud forbyde, saa Gud ved,
lille Vendela, om Du bliver lige saa villig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
