Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
hore paa din gamle Grandonkels Ord. Men et
maa Du love mig, Vendela. Naar der virkelig
skulde ske noget af det, som jeg ikke vil tale om,
for det er sket eller skal til at ske, saa skal Du
lige straks komme til mig, horer Du. Hvis jeg da
lever, og det er mit hojeste Ønske her paa Jorden,
at Vorherre vil lade mig leve den Dag.«
Han havde rejst sig og gik hen til Vendela,
der ligeledes havde rejst sig. Saa lagde han sin
Haand paa hendes Skulder og kyssede hende paa
Panden.
»Gud velsigne Dig, min Pige.«
Vendela gik.
Onkel Rudolf blev staaende i Kontordøren og
saa efter hende; det varede lidt, inden han kom
over sin Bevægelse.
Saa brummede han og rystede paa Hovedet:
»Satan til gammel Ærtekælling man bliver med
Aarene.«
Hvorpaa han gav sine Tanker følgende mere
reelle Form: »Kall? — Net ung Mand? Saa længe
jeg sidder paa Bjørnø, skal den tyndbenede
Abekat fra Hojrup aldrig faa Kulhusgaarden i
Forpagtning?«
Han stod saa lidt og sundede sig, medens
han pustede umaadelige Røgskyer fra sin Pibe.
»Og saa den lille, jeg skulde da vel aldrig tro, at
den Grønskolling der inde fra —? Pokker ved.«
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
