Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
medens Aaen blinkede i det fjerne, bag de
sølvgyldne Stubmarker.
»Ved Du, Vendela, at Du maa tage til Ægter«
Og ligesom halvt ærgerlig svarede hun: Det
ved jeg, men ikke nu. Fra mine Barndomsaar har
jeg aldrig hørt andet end: din Mand. Det ved
jeg, det vil sige, Bjørnø maa tage til Ægte, tage
til Ægte. Jeg skal gifte mig. Ja, ja, ja, det skal
jeg — —. Men lad først Bejleren komme.
»Først Kærligheden og saa Kæresten
bagefter,« smilede hun.
Kærligheden kom, den maatte komme — men
hvem blev Kæresten?
Klip, klap, klip, klap, lød det bag Busken
mod Vejen ad Nonnevænget til.
Vendela rejste sig.
Nu drejede Rytteren om Hjørnet, det var
Flemming.
Han holdt Hesten an med et bråt Ryk og
raabte et muntert: »God Dag!«
Vendela gik hen til Brystværnet og strakte
smilende sin Haand ud mod ham, medens Grøften
adskilte dem.
Vendela saa paa ham. Hvor han egentlig
sad brillant til Hest. Og kon var han, vejrbidt
og frisk af Lød, med kønne blaa Øjne og et Smil,
der klædte ham saa fortræffeligt og indgød saadan
Tillid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
