Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
»Hvor kommer Du fra?« spurgte hun.
»Fra Nonnevænget. Jeg har været ude at se
til Fasanerne. De vrimler. I maa kunne skyde
mindst et Par Hundrede i Aar. Jeg har sjælden
set saa mange Haner paa en Gang som i Dag.«
»Det bliver morsomt! Du, i Aar beder vi kun
nogle faa. Saa bliver det meget bedre. Jeg hader
disse Mængder af Folk. Naar vi kun inviterer de
allernærmeste, er der ingen, der føler sig
foruet-tede, og saa slipper vi for alle dem, vi ikke vil
have.«
»Det er udmærket! Du og Onkel Rudolf,
Urup-peren, Højstrupperen, Jarlen, Junkeren og
Ferdinand Harhoff, ikke sandt, han skyder saa
fortrinlig, ogsaa jeg, sagde Hunden?« Flemming smilede.
»Ja, det har jeg netop tænkt mig. Men Hugo
skal vi have med, synes Du ikke?«
»Ham havde jeg rent glemt, vist saa. Det vil
glæde ham saa meget, stakkels Fyr. Han har det
vist tidt lidt drøjt der inde.«
»Hvorfor?«
»Jo, han kan ikke begaa sig mellem Folk, de
kan ikke lide ham, jeg ved ikke hvorfor.«
»Han er vel for kaadmundet,« sagde Vendela,
»og saa passer han for lidt paa sig selv,« fojede
hun lidt forlegen til.
»Naa, men vi to holder paa ham,« sagde
Flemming.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
