Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Vendelas Interesse for Hugo var vakt, og den
vilde vokse. Det var muligt, at der kunde fødes
Følelser med stærke Udslag. Forelskelse, hvorfor
ikke: Han frygtede ikke, selv om en saadan
Forelskelse virkelig kom.
Flemming kendte Vendela, og han kendte
Hugo.
De to kunde aldrig forenes.
Selv vilde han intet gore. Med Bitterhed
tænkte han paa Moderens Allusioner. Han havde
skarpt og alvorligt bidt hende af. Nu talte hun
aldrig mere om det, men han følte, at hun tænkte
derpaa.
Og saaledes skulde det ikke komme.
For ham var Bjørnø ét — Vendela et andet.
Bjørnø betod Opfyldelsen af alt, hvad han
havde tænkt og dromt hele sit Liv. Det var det
Arbejde, der ventede ham som moden Mand. Det
Arbejde, der gav hans Liv og Virken den
Baggrund, som skulde støtte ham til at føre alle sine
Planer ud i Livet, hævde sin Personlighed og sin
Stand i Fædrelandets Tjeneste. Alle sine Kræfter
vilde han lægge i det Arbejde, naar Timen kom.
Vendela skulle blive hans Hustru. Hun betod
noget for sig. Den smukke, glade og stolte unge
Kvinde, der var vokset op i fri Luft, under
storladne Omgivelser, hvis Tanker var rene og sunde
som hendes Legeme, hun skulde blive hans tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
