Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
af Kong Jakobs Favoritinder. Slank og blond,
med klare leende Øjne saa hun fra en lysegraa
Baggrund. Der var et klogt og forunderlig levende
Udtryk i Maleriet, som vilde de røde Læber aabne
sig og tale med blød og klangfuld Røst, som vilde
den unge Pige strække den fine hvide Haand ud
af Rammen og med et let Spring naa Gulvet og
fylde det lille Galeri med sin sølvklare Latter.
Vendela lignede hende.
Foran dette Billede stod Vendela og Hugo
kort efter hans Ankomst.
Vendela vilde have nogle Billeder med til
Hovedstaden og havde bedt Hugo om at hjælpe
hende med at vælge nogle, der skulde smykke
Værelserne i det Hus, som Ahrenfeldts havde lejet
i Byen.
Selvfølgelig skulde »Lelys beautie«, som
Maleriet kaldtes, være blandt de udvalgte. »Det vil
se meget bedre ud i en Salon i København end
her i Korridoren, mellem Landseers Dyr og
Turners kuriøse Mariner,« mente Vendela.
Hugo var bestemt imod at tage Billeder til
Hovedstaden, og han sagde sin Mening med stor
Vægt og næsten overdreven Iver:
»Vendela, Du maa ikke blive vred, men det
er Vandalisme. Disse Billeder hører hjemme her
paa Bjørnø. Du skal ikke flytte dem, ikke bringe
dem bort herfra; Husguder lader sig ikke flytte.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
