Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klædte Stuens Vægge. I Baggrunden laa de svære
Egetræs Døre og de dybe Vindusnicher i Mørke,
medens Efteraarsvinden tudede mod de let
klirrende Ruder.
Denne Time foran Ilden, inden Lampelyset
tændes, er saa forunderlig fredelig.
Man taler ikke, men Tankerne gaar uden
Tøjle den Vej, de selv vil følge. Helst sysler de
med det, der ligger bag, med Livet i Fortiden,
og gaar de mod Fremtiden, er det uden
Forbindelse med Nuet. De danner som en Bro fra
Fortid til Fremtid, uden at berøre det Tidsrum,
der leves. Der vokser Billeder frem af det, der
skjuler sig dybest inde i Menneskets Hjerte, og
lidt efter lidt fødes Talen af Tankerne, dæmpet,
næsten hviskende, som for ikke at forstyrre
Tankernes Skygge, der ligger i Rummet, snor sig
med Røgen fra det brændende Ved.
Og lidt efter lidt, alt som Talen glider, finder
Læberne Ord, som skyr Dagslyset, endda de intet
har at sky. Smukkere, renere, ædlere Ord end
de, der tales, medens Solen skinner, varsomme,
dæmpede Ord, der siger saa lidt, men rummer
saa meget.
»Tænker Du, Hugo?« spurgte Vendela.
»Husker Du, hvad Du skrev om dine Tanker?«
»Ja,« svarede han. »Og nu synes jeg, det
er ikke sandt, hvad jeg skrev. Mine Tanker er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
