Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I9I
»Ja, og jeg har tænkt paa det ofte siden.«
»Det har jeg ogsaa,« sagde hun, og det var,
som susede atter Parkens Træer over hendes
Hoved.
Hendes Kinder brændte, hun saa skarpt paa
Hugo. Han sad bøjet, nu faldt Skinnet fra Ilden
paa hans Ansigt. Det var saa alvorligt, saa
sørgmodigt. Hvor han i Grunden var kon.
»Hugo, Du skylder mig et Svar fra
dengang.«
Der var noget bønligt i hendes Stemme, der
greb ham. Han saa op.
Om Vendela var Livet og Lykken for hamr
Det var, som blev han pludselig greben af en
Stemning, der kom saa uvilkaarlig, saa vældig,
noget han aldrig havde følt forhen. Hvad’ mente
hun? Hvorfor spurgte hun? Hvad vilde hun?
Var det muligt? Hun havde rejst sig og stod
belyst af det flakkende Skær. Han rejste sig
ogsaa uvilkaarlig.
Han saa paa hende. Som hun stod der, med
et alvorligt Udtryk i sit fine, stolte Ansigt, syntes
hun ham som en Dronning, der holdt sit Riges
Tøjler med blid, men sikker Haand. Han folte
Trang til at give sig ind under hendes
Herredomme, og paa samme Tid en underlig vild Lyst
til at knuge hende i sine Arme og trykke et
brændende Kys paa hendes Læber. Men saa gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
