Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iq2
det som et Lyn gennem hans Hoved: Saa vilde
Trolddommen brydes, saa vilde hun ikke længere
være Dronningen. Han folte det saa sikkert.
Hvis han traadte hen til hende og drog hende til
sig, saa vilde hun rives med. Hun var Kvinde,
og alle Kvinders Længsler dulgte sig i hendes Blik.
Han traadte uvilkaarlig et Skridt tilbage, som
var han angest for at bryde Trolddommen.
Hvorfor?
Vendela tilhorte ikke ham. Flemming skulde
eje hende. Flemming var den, der skulde vinde
Kongedatterens Haand, han var værdig til hende
og til Riget.
Men for förste Gang følte Hugo, at der rørte
sig Længsler mod hende i hans Bryst. Og han følte
tillige, at vilde han give sig disse Længsler i
Vold, vilde han gribe til, saa kunde hun blive
hans.
Vendela rakte sin Haand imod ham.
»Hugo, vi to er Venner!«
Han traadte til og greb hendes Haand.
»Ja, Vendela, vi to er Venner!«
Det var, som rislede der en magnetisk Strøm
gennem dette Haandslag, det var, som toges han
fangen af en Magt, han ikke kunde modstaa, og
for hans Blik viste sig som i et vidt aabent Skue
en Række af herlige Billeder, knyttede til denne
Kvinde, hvis Haand han holdt i sin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
