Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Jo, sagde Vendela; hun forstod ham ikke
straks.
Vendela havde skudt alle Giftetanker til Side.
Vinteren var kommen, Høsten var forbi,
Efteraaret med de gulnende Blade. Sneen begyndte at
falde. Rimen spændte sit Kniplingsslor mellem
Parkens Træer, og Isen lagde sit Dække over den
rislende Aa. Længslerne skodes til Side.
Frostsolen lyste saa skarp og klar, medens Vinden bed
i Kinderne. Lutter Virkelighed, uden Spillerum
for Drømme.
Hvad mon Onkel Rudolf mente:
»Vendela,« sagde han, »det gaar tilbage med
mig. Du maa have en, der kan styre Bedriften.
Saadant kan man ikke leje Folk til, det gaar ikke.
Der maa en Mand paa Gaarden. Kan Du tænke
Dig en?«
»Nej, endnu ikke, Onkel. Husker Du, hvad
Du sagde: en bestemt Karl og en bestemt Pige.«
»Javist, Vendela, den bestemte Pige er Du.
Jeg sagde nok, at jeg overlod Fruentimmerne
Gifteriet. Men Vendela« — han saa alvorlig paa
hende — »din gamle Grandonkel lever ikke længe,
og for han dør, har han et Ønske, der fylder
hans gamle Hjerte og hans Hoved med. Kunde
Du tænke Dig at gifte Dig med Flemming?«
Vendela tav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
