Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
hans Tanker drejer sig om Bjørnø og mig. Hans
Planer, der lægges saa omsorgsfuldt, svæve kun
om dette. Han taler aldrig om andet.
Og hans Planer er ikke de, som vi to vilde
lægge, ikke de, som vi talte om i den korte
Samtale, vi havde, før Du rejste.
Det er saa svært, Hugo, at sige Ord, som
kunde saare, men det er næsten sværere, tror jeg,
for den, der har Hjerte, og det tror jeg, jeg har,
at skrive saadanne Ord. De skrevne Ord staar i
alle Tider. Men der er Ord, som maa siges og
maa skrives, om end de saarer.
Hugo, hvis mine Ord saarer Dig dybt, hvis
Ulykke og Bitterhed kommer til Dig med mine
Ord, saa skal Du komme selv herned, og saa
skal vi tale sammen og tale med ham, der vil
Dig det vel, som han vil mig det vel. Det maa
Du love mig, Hugo. Jeg vil ikke saare Dig, jeg
vil ikke bringe Ulykke over Dig. Jeg ser ikke
klart, det ved Du. Jeg kender næppe selv mit
eget Hjerte. Kender Du dit?
Det hænder, at Øjeblikket river et Menneske
med, at man handler og taler under denne
øjeblikkelige Indskydelse anderledes, end man vilde
tale eller handle, naar man saa klart.
Om der var hændet os to noget saadant?
Ved Du det? Tror Du det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
