Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIX.
A,. var saa stille paa Bjørno. Det var,
som laa der en Skygge over Slottet — Skyggen
af et Vingepar, der bragte en alvorsfuld Gæst.
Den Gæst, der kom og forsvandt, medens et Navn
blev et Minde, der ristedes ind paa Husets Tavle
med sorte Bogstaver i det hvide Marmor. Og
Bjørnø var stedse den samme. Som Borgen laa,
stolt og hvid, naar Slægtens Sønner og Døtre
fødtes, saaledes laa den, naar Døden tog Slægtens
Kvinder og Mænd.
Det stundede mod det sidste med gamle
Baron Rudolf, alle saa det, alle følte det, Kampen
mod den haarde Sot blev svagere og svagere, men
den syge levede. Og der var Tider, hvor han
følte sig næsten stærk, hvor han talte med alle
og opfattede alt klart.
Dog han bedrog ikke sig selv, han vidste,
han nu maatte dø. Men forinden hans Øjne faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
