Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIII.
Der var saa tyst i det halvmørke Værelse,
hvor Onkel Rudolf laa paa sin Feltseng. For de
indtrædende, som endnu var vante til det stærke
Lys i Spisesalen, var det, som om Stuen hvilede
i Mørke. Først lidt efter lidt kunde de skælne
Sengen og dens Omgivelser.
Ved Hovedgærdet sad Auntie og holdt den
syges Haand i sin.
Onkel Rudolf laa ganske stille, den store
Overanstrengelse havde taget hans sidste Kræfter.
Ikke et Lem kunde han røre, og ikke et
Ord kunde han tale.
Lægen stod bag Sengen, han rystede paa
Hovedet.
Flemming og Vendela knælede ned foran
Sengen. Et Øjeblik rettede den syge sit Blik
mod dem, det var, som om al den Kærlighed, al
den Godhed, der boede i ham, var samlet i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
