Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
pelthen at straffe og undertrykke revolutionære forsøk med
den størst mulige strenghet. Denne vei har været forsøkt.
Den kan ikke hindre, at bevægelsen vokser. Den anden vei
er liberalismens vei: at indkalde en forsamling av folke
repræsentanter og gi Kusland en fri forfatning, og desuten
vise størst mulig mildhet." Tolstoi tror, at ogsaa denne vei
har været forsøkt og har vist sig ikke at føre frem til
folkelykke og fred (nemlig hos de vesterlandske folk, som
oFBaa hadde sine anarkistiske massemord og sin indre og
ydre ufred). Den tredje vei er kjærlighetens, tilgivelsens
vei, den at gjengjælde ondt med godt." Det er, mener Tol
stoi, den vei, som den vesterlandske kultur ikke endnu har
forsøkt, men som Rusland maa forsøke. Han, som netop
hadde opdaget den altomfattende menneskekjærlighets usige
lige lykke, er overbevist om, at ingen vil kunne motstaa til
givelsens og godhetens magt:
«Som voks foran ilden, vil alle revolutionære følelser
smelte foran den menneske-keiser, som fuldbyrder Kristi lov. *
Tsar Alexander den tredje fik virkelig læse dette merke
lige brev, men svarte diplomatisk, at hvis det hadde været
folk, som hadde tilføiet ham selv uret, hadde han kunnet
tilgi dem. Men kan hadde ikke ret til at la være at straffe
dem, som hadde myrdet hans far.
De fem domfældte blev hængt. Og Tolstoi selv oplevde
henrettelsen saa overordentlig levende i sin fantasi, at han
kunde beskrive den fysiske fornemmelse ved en hængning.
Han fandt alene en viss trøst i den overbevisning, at selve
dødsøieblikket ikke kan ha været forbundet med hverken
rædsel eller smerte. Hanß egen tidligere oplev6iß6 kom ham
her til hjælp, — dengang kan saa like md i svælget til
bjørnen, som skulde til at hugge sine tander i begge hans
tindinger paa en gang. r Den drev klørne paa sin vældige
pote md i min skulder, men jeg følte ingen smerte. Jeg laa
under den og saa md i dens varme, store, vaate mund, med
de hvite tander. I sit hastverk, eller av overophidset appe
tit, gjorde den et prøve-glæfs oppe i luften over mit hode
og aapnet atter munden, rod og vaat, dryppende av savl.
Jeg saa det, og jeg erindrer, at jeg følte ingen frygt. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
