Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Leo Tolstoi og fredssaken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
eller landsfaderen var «folkets hyrde", den som optok alles
livsvilje i s i n vilje. Den dukker op i Kinas store tid, hos
I^antse, og til en viss grad hos Kungtse, i Indien hos
Buddha, en kongesøn; den findes antydet i den tredje Mose
bok (kap. 19) og allerede i gamle NZvptiske skrifter. Mot
utgangen av den store atheniensiske blomstringstid dukker
den op, ikke hos en slave, men hos en høvdingebaaren
natur av gammel høiadelig æt (eller, som man antok, av
den gamle IconF6BioFt) , digter-tænkeren Platon. Og kort
efter, under indflydelse av Alexander den stores «verdens
erobring", forkynder stoiske vismænd den altomfattende vel
vilje og forsorg som en utstraaling fra selve den almægtige
verdenssjæl. Og i sin fuldt utfoldede form bestiger denne
den lisi6Bt6 FrNßke ver6eiißii6rßii6r’iuoral den romerske keiser
trone med Narcuß Aurelius, efterat den under en av hans
første forgjængere hadde maattet bestige den romerske krigs
morals frygteligste pineredskap med Jesus, bæreren av den
store jødiske Neßßiaß tanke og aandelige hersker-drøm, nmen
neske-sønnen", som altid vil staa som en menneskehetens
aandelige behersker.
Friederich Nietzsche, en stort anlagt natur, som under
indflydelse av en uhelbredelig BVF6oui tan6t en lindring og
lise i at stille sandheten paa hodet, kalder oldtidens høieste
hersker-tanke for slave-moral" og betegner den med et pla
tonisk uttryk som laede- nem i n e m- moralen, eller det
princip: wdu skal ikke tilksie noget menneske skade". Det
var sikkert en erindring fra Platon, som dukket frem i den
forhenværende græsk-lærers fantasi og i hans syke sind blev
vendt om paa vrangen. Den samme Platon, som i skriftet
Gorgias", endnu traditionsbundet, hadde hævdet, at en uret
skaffen fiende helst burde hindres fra at bli et godt
menneske, nemlig ved frihet for straf, — han hæver sig i
dialogen «Kriton" og i det store verk om »Btaten" op til den
sublime, for nam selv overraskende tanke, at en god mand
kan ikke ville tilføie selv et ondt menneske noget ondt.
vi tilføie skade eller ei?" spør Sokrates i Platons
dialog Kriton". „Endog det at gjengjælde ondt med ondt
(skade med skade), kan det være rettssrdiF, som de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
