Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
du var livsglædens solrike fest.
End dit billed vi vekslende danne,
end vi kalder ethvert aabenbaring,
og enhver holder sit for det sande,
til det brister i kvalfuld erfaring.
8010.
Aa, men vær, hvem da vil,
thi jeg ved, du er til
som det evige rop i min sjæl — det er dig!
efter retfærd og lys,
ekter «eir for det ny’s
aabenbarende magt, det er dig, det er dig!
icor.
Da vi aldrig dit væsen kan naa,
har vi midlere tænkt os fra dig;
om aartusen blev alle for smaa,
og vi staar her igjen uden vei.
8010.
Den, som lever i mig1,
han behøver jo ei
nogle midler; jeg eier ham jo : det er dig!
Hvi bestemmer jeg orm
da min evigheds fonn?
Jeg tar ydmyg min lov: thi jeg ved, den er dig!
Var jeg værdig: et bliv! —
kom du magt som er
naar dn vil, Bom dn vil, — det er di^, det er di^!
Med denne inderlige og ildfulde høisang til livets og frem
gangens gode magt, som er aabenbaret i os selv — en
hymne fra Bjørnsons kraftigste mandsalder og kamptid, hvor
han hæver sig op over dagens strid og indaander i dype
drag den høie og rene luft ovenover kampens skyer, —
hermed kan sammenlignes et av Goethes mest uforglemme
lige digte fra hans fuldmodne ungdom (1782), BDet gud
dommelige", hvor en ophøiet ro og klarhet aander
VtliZLvet lier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
