Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
gjennem den høitidsfulde, oldtids-lignende form. Dette digt,
som hitsættes i oversættelse, forekommer mig, sammen med
Bjørnsons tre salmer fra 1880 og prosa-stykker av Tolstoi
om Fo6ii6t6Hß lllaZt, at høre til de hymner, som gjennem
aartusener vil kunne synges i menneskehetens og menneske
lighetens kirker over den hele jord.
Vær høisindet, menneske,
hjælpsom og god!
Thi det alene
skiller os ud
fra alle væsener,
dem vi kjender.
Hil de ukjendte, høiere væsener,
dem, som vi aner!
Vær god og lign dem;
thi menneske-godhed
gjør Gud trolig.
Ufølsom er jo
al øvrig natur1.
Over gode og onde
soløiet lyser.
For niddingen straaler
som for den bedste
de natlige stjerner.
Stormvind og strømme,
torden og hagl
suser blindt afsted;
griper i farten,
mens fremad de iler,
snart en, snart en anden.
Ogsaa lykken
griper iflæng
snart efter en ungguts
lokkede uskyld,
snart det skåldede,
skyldtunge hoved.
1 Goethe bortser her fra dyrene,
.foregrepet den menneskelige moral.
som har forberedt og i mange stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
