Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Efter store, evige,
ertshaarde love
nødes vi alle
llt Faa tilenHe
vart livs rundgang.
Alene mennesket
kan det mulige:
skille godt og ondt,
vælge og dømme, -
og øieblikket
varighed laane.
Han alene
tør gribe md:
Tør lønne den gode,
straffe den onde,
gi’ lægedom, redning;
alt spredt og svevende
nyttig forene.
Vi elsker og ærer
de evige magter,
som var de mennesker,
forlis i stort,
nvaH de bedste iblandt os
i smaat forsøker.
Menneske-adel,
vær hjælpsom og god!
Utrøttelig skape du
retfærd og gavn!
Nt dilieHe 03
at hine anede væsener!
Naar vi kommer ut av den nNstsii religionsløse, fromhets
fattige msiisiupyrio^OL kunst og litsratui’, vil store tonedig
tere kappes om at la mægtige korsange stige op av disse
og andre nytids-salmer. "Som et pinseveir vil de suse gjen
nem kirker og hjem og gjennemtrænge arbeide og kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
