Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
•.:
tjeneste; det gjør os til godhets-aandens arbeidsfolk her paa
jorden.
Denne merkelige og storstilede religiøse opfatning av det
menneskelige arbeide, endog det allersimpleste, blir mere let
forstaaelig, naar vi erindrer, at Tolstoi hadde levd sin
barndom og ungdom og en stor del av sin manddom inden
for den russiske overklasse, og litt efter litt hadde lært at
avsky den ting at la underklassens mennesker, tjenere og
dagarbeidere, utføre mest mulig av det tunge og brysomme
slit, mens overklasse-ménnesket ofte søker at nyde den størst
mulige andel av arbeidets frugter. I motsætning hertil mener
Tolstoi, at den, som, omend blot delvis, er social parasit
eller tar imot mere arbeidshjælp av andre, end han selv
yder andre, — han gaar glip av det sande, det guddomme
lige liv, kjærlighetslivet, d&o, mere og mere altomfattende
velviljes liv.
Den derimot, der ikke lever for sin egen egoistiske livs
nydelse (som bringer skuffelse og selv-indsnævring), men
vier sit liv til verdens-tjenesten, eller til at tjene verdens
viljen, han søker ganske naturlig at yde mere end han
nvd e r, hjælpe mere end han hjælpes. Saa gjør jo fak
tisk enhver normal mor og far overfor sine barn, saa gjør
enhver overfor den, han virkelig elsker; saa gjør den virke
lige høvding og fører overfor sit folk, — han paatar sig
det størst mulige arbeide. At g i mest mulig, sætte md i
menneskenes fællesliv hele sin naturs kraftfylde og rigdom,
det er at leve livet, det guddommelige, det skapende liv.
Parasiten derimot, den sociale parasit, nydelses-jægeren,
som vil høste ogsaa, hvor han ikke har saad, er en men
neskelig dvergform, en misdannelse, en abnormitet; — fostret
og næret av unaturlige samfundsforhold.
Jeg har ovenfor gjengit Tolstois filosofiske tankegang
frit og med de ord, hvori den efter nogle aars forløp gjen
opstaar i min bevissthet, som en plante, der er saad som
frø og har spiret under jorden. Hvis jeg har opfattet Tol
6toi ret, da er netop den ovenfor skisserte tankegang hem
meligheten ved Tolstois egen livsførelse, eller hans livs
kunst, — hans næsten asketisk nøisomme, hjælpsomme ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
