Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Den berømte tvBi(6 I<6mik6r og tænker, professor Wilhelm
OBtw a 1 d, Nobel-prisvinderen, sier i en avhandling fra
1904, som er NptrvKt i hans interessante verk, Die
Forderung des Tages" .- Av de i 1900 utkomne samlede
breve fra I^ri666riL2 Nietzsche trem^aar en kjendsgjerning,
som ved første øiekast var mig yderst paafaldende. Mens
ældre breve er fulde av klager over hans livsforhold, hans
Bun6li6t osv., hører disse klager i nogle aar før hans aande
liFS ne^dru^tliet op og viker pladsen for en frydefuld, ja
dithyrambisk stemning, og det endskjønt hans helbred blev
altid slettere og heller ikke hans ydre forhold viste nogen
forandring. "
„ Senere har jeg" — fortsætter Ostwald — erfaret, at
det her dreier sig om en almindelig fremtoning (almindelig
og høist ualmindelig, vilde jeg tilføie). Den progressive
paralyse, hvortil Nietzsche var hjemfalden, frembringer med
stor regelmæssighet den slags lykkefornemmelser hos pati
enterne. Slike syke føler sig alinN^ti^e; de anser sig for
en eller anden udmerket personlighet og har stadig den fø
lelse, at 66 blot behøver at ville for at utføre store be
drifter eller opnaa store nydeiser. Aarsaken ligger efter
professor Ostwalds skarpsindige forklaring deri, at den
progressive paralyse eller hjerne-lammelse, en følge av den
store kjøns-sygdom, bringer nmotstands-fornemmelserne" (eller
følelsen av, hvad der hindrer vor livsvilje) til at svinde.
Og lykkefølelsen beror ikke paa livsenergi-utfoldelsens ab -
sol u t e styrke, men paa fornemmelsen av livsenergiens
overskud, i forhold til livs-hindringerne. Naar fornemmelsen
av livs-hindringer gjennem en fremadskridende lammelse av
hjernen blir forsvindende liten, kan selv et litet overskud av
energi føles i øieblikket som en almagt.
Den samme eller en nær beslegtet fornemmelse av svul
mende magtfylde kan, som Ostwald bemerker, opnaa6B gjen
nem andre arter av partiel hjernelammelse, berusning med
Wtlier, tiaBoiBoli, opium eller en ganske simpel og vulgær
alkohol-rus.
La lykke-fornemmelsen ved lammelse av følelsen av mot
stand mot vor livsvilje være Baa almindeliF som den være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
