Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
no^is av de djærve italienske og franske kjættere i middel
alderen. Dukoborerne, av hvem Tolstoi særlig har
følt sig tiltrukket, mener, at der er ingen Gud uten i men
neskene. Gud er i os, som vart liv og vor aand. Menne
sket er Guds tempel. Kristus er kun et godt menneske og
som saadant Guds barn. Dukoborerne negter baade himmel
og helvede, men tror paa en stor fornyelse, Gudsriket paa
jorden, — hvad der minder om tilhængere av troen paa
det «tredje rike" i middelalderen, den Helligaands eller Aan
dens rike. Som Quakerne og de bøhmiske brødre holder
Dukoborerne sig strengt til Jesu ord i evangelierne og for
kaster cd og krig. En del av dem gaar — som nævnt, ikke
uten paavirkning fra Tolstoi selv (hvad denne ikke visste)
— saa vidt, at de motsætter sig ikke blot militærtjeneste,
men ogsaa skattebetaling, — siden den sidste jo tvinger de
væsentlig i naturalhusholdning levende bønder til voksende
p6n^6-liußlioi6iiinF. For at forståa skatte-negtelsen, maa vi
erindre, at beskatning i penger er det mægtige middel, hvor
med Europæerne i vore dage (i likhet med oldtidens Komere)
tvinger undertvungne folkeslag til at forlate sin selvstændige
naturalhusholdning og som lønsarbeidere (i gruber og paa
plantager) føie sig md, og bøie sig md, som en under
klasse under Europæerne.
Det frydet 6n6vi66i>6 I^oißtc)i at op6aF6, at de russiske
protestanters gudsopfatning og i nogen grad deres livskunst,
som fredelige og arbeids-fromme mennesker, for en stor del
gjenfandtes ikke alene hos de mest apostoliske kristne sekter
i det øvrige Europa (særlig 66 bøhmiske brødre og Quakerne),
men ogsaa hos 66 store østasiatiske kulturfolk, de fromme
jor66vrk6r6, og i HOZ6H grad hos 66 gamle Grækere. For
Hinduerne, i deres største kulturtid, var den guddommelige
verdens-energi (Brahma, den absolute energi) identisk med
menneskets inderste sjæl eller selv (Atma, som efter Upani
shad er paa en maate løkagtig indhyllet i mange hylstere,
— hvad der minder om Ibsens Peer Gynt, som dog ikke
fandt noget «selv" indenfor alle hylstere). Ogsaa i den
gamle kinesiske religion, som blomstret i Kinas store kultur
tid, især gjennem Laotse, var Gud det samme som kjærlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
