Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
eget indtryk, og i løpet av femti aar har jeg, for at prøve
mig selv, gjentagne ganger tat fat paa at læse Shakespeare
paany, i enhver overkommelig tonn, paa rußßißk og engelsk,
og paa tysk i Schlegels oversættelse, som man hadde raadet
miF til at Fje»re" ^lti6 me 66e Bamme te»leiB6r: av-
smag, kjedsomhet og forhløffelse eller følelse av forvirring.
nNu, før jeg skriver denne fortale . . . har jeg som en gar-
mel man6 paa fem og sytti aar atter læst hele Shakespeare"
. . . og resultatet? Resultatet er, at Tolstoi er kommet til
den faste, den for enhver tvil befriede overbevisning, at
Shakespeare ikke alene ikke er et stort geni, men «ikke
engang en middelsgod forfatter". Tolstoi søker at bevise
denne merkelige dom ved en advokatorisk gjennemgaaelse av
«Kong Lear", men beviser blot, at selv en stor digter kan
se uforstaaende paa en endnu større digters arbeide.
Noget lignende har jo hændt adskillige ganger før, og
forklaringen er den, at forskjellige mennesker læser den
samme forfatter i hver sin subjektive utgave. Især er dig
terne, navnlig de store digtere (som ellers vilde være de
bedste literatur-kritikere og gjøre os andre overflødige) ut
satte for uvilkaarliF at o m digte det verk, som de læser.
Det er neppe mulig at forklare sig Tolstoi’s dom under
nogen anden forutsætning end den, at Tolstoi aldeles ikke
har læst Shakespeare, — endskjønt han har gjennemgaat
alle nans verker fra perm til perm. Han nar alene læst sin
egen vilkaarlige omdigtning eller forvanskning. Paa lignende
maate som Henrik Wergelands motstandere, særlig Welhaven
og I. P
. Collett, mænd med fint utviklet øre for poesi, ikke
kan ha læst den Wergeland, som vi nu alle kjender; de har
læst ham gjennem «farvede briller", som man pleier at si,
eller med en farveblind opfatning. Dette er ikke mere for
underlig end at fjeldlandskaper, som vi nu alle finder
skjønne, gjennem hundreder eller tusener av aar nar været
detraztst som lisesliFe 0F traBte»ten6e.
Det er 6ertor elter min optatninF en stor teiita^else at
tro, at aldsrdoms-merkede skritt om Bliakeßpears
er uten VBer6. I^or literaturvidenskapen vil 6et etter al Ban6-
HvnliFdet na et me^et detv6sliF vserH som et psvkolozisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
