Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
dokument, der viser os, hvorledes en stor digters verker
kan vanskapes i sn anden stor digters bevissthet.
Der vil sandsynligvis i fremtiden bli skrevet en eller
anden lærd doktor-avhandling, eller hvem vet om ikke et
epokegjørende literatur-psykologisk verk, om ,Leo T
ol
s t o i’s utgave av Shakespeares Kong Lear".
Vi vet jo, at selv den fotografiske eamera’s linse, med
alt sit objektive syn, under ugunstige lysforhold kan levere
en likefrem karikatur av et skjønt og intelligent ansigt.
Hvad er da ikke mulig for det levende menneskelige øie, og
for den endnu mere levende menneskelige fantasi?
Gjennem Tolstoi’s bedømmelse av Shakespeare faar vi
ikke se den virkelige Shakespeare; men vi faar se dypt md
i det øie, hvormed Tolstoi har betragtet ham. Og det kunde
tænkes, at en energisk Tolstoi-forsker kunde gjøre det bil
lede, Tolstoi i dette skrift har git av sit eget syn, til ut
gangspunkt for en indtrængende sjæle-analyse av Leo Tol
stoi. —
Mangel paa evne til at 86 renaissancens digtning i histo
risk perspektiv er kanske det mest iøinefaldende træk i
dette billede av Tolstoi som kritiker. Han hensætter uvil
kaarlig Shakespeare’s digtning paa samme plan somnutidens
realistiske digtning; han fordrer av Shakespeare, hvad han
vilde fordre av sn moderne virkelighets-digter. Eller han
gaar videre: i grunden fordrer han av Shakespeare omtrent
det samme, som han, Leo Tolstoi, har fordret av sig selv
som menneskeskildrer. Han ser uvilkaarlig paa Shakespeare
i lys fra det ideal, som har foresvævet ham selv, og kaster
derved over Shakespeare’s kunst et fuldstændig forstyrrende
spil av lys og skygge. Intet under, at han «kom i vild
rede", naar han læste Shakespeare, eller endog fandt ham
frastøtende og kjedsommelig. Det er tragi-komisk, at Tolstoi
læste Shakespeare omigjen og omigjen, paa det ene sprog
efter det andet, paa engelsk, tysk og russisk. Han søkte
hjælp hos Schlegel, som for at se Shakespeare gjennem
gode og kjærlige oversætter-øine. Det var aldeles ikke dumt,
som det ved første øiekast kan synes, — at gaa fra den
9 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
