Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
engelske original til en overmaade dygtig, men dog "alt i alt
forringende, utglattende, avsvækkende oversættelse. Tolstoi
bar imidlertid med sig fra den ene utgave til den anden sit
eget omdigtende øie. Shakespeares digtning syntes ham at
staa iveien for hans eget lysende ideal. Den skygget for
dette, og derved ogsaa for sig selv.
La os ikke glemme, at hvad selve den store vesteuropæi
ske oplysningstid, gjennem fine smagsdommere som Voltaire,
89,9. av Shakespeare, var for en meget stor del et vrænge
billede. Voltaire, som til sine tider hadde hat mere end ett
glimt av Shakespeare’s storhet, kaldte ham dog tilsidst for
en «drukken vildmand", un sauvage ivre. Atter og atter har
nogen av verdensliteraturens største digtere været utsatte
for et lignende vrangsyn. Av vore digtere: til sine tider
Wergeland, Bjørnson, Ibsen. Ibsens «Peer Gynt" var for
en begavet dansk kritiker, Clemens Petersen, ikke egentlig
digtning. Bjørnsons «Kongen" var i sin tid for en fin en
gelsk kunstdommer (som dengang især hadde øie for Ibsen)
«for lavtliggende til at kritiseres" (beneath criticism). Ib
sens nutidsdramaer stod til en begyndelse for andre engelske
kritikere som «dull and dirty" (kjedsommelige og smudsige).
I England faldt et av de herligste bind digte, som nogen
sinde har været trykt, fuldstændig til jorden, et bind, som
indeholdt den «Løste Prometheus", tillikemed ni mindre digte
av Shelley, deriblandt vidundere som „ Oden til vestenvinden",
«Skyen", «Til en lærke" og «Mimosen"; hele denne paradis
have av lyrik vakte ingen almindelig henrykkelse, — tvert
om gav den anledning til spot og tarvelige ordspil, som at
«Prometheus Unbound" bar sin titel med rette. «Ti
hvem vil koste indbinding paa en saadan bok?" Og dog
manglet datidens England hverken digtere eller kritikere av
høi rang.
611816136 1(11I18t-tii080li dWl’6l’ utviißoint 6H 661 av
Bkvl66n lar 66tt6 t6iißvn. Han dar utviißouit r6t i, at kun
ende synkverving.
else endnu i vore dage kan læse Shakespeare med en lig-
Loget vel selvsikker mand av overordentlig digterisk bega-
Leo i^iLtoi har vist, at en modig og liHnsks av og til
Leo i^iLtoi har vist, at en modig og liHnsks av og til
Loget vel selvsikker mand av overordentlig digterisk bega-
else endnu i vore dage kan læse Shakespeare med en lig-
ende synkverving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
