Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
ius og Cleopatra" og «Coriolan", som sandsynligvis til
hører en litt senere periode i hans liv, har Shakespeare
overvundet den voldsomme etiske KaiNPßt6lNninF, som drev
ham til at tegne ravnsorte nidinger og skurker, paa hvem
han hvæsset sin harme over samtidens ondskap. Først i
den række av mere likevegtige og vidunderlig harmoniske
verker, som begynder med Macbeth", formaar Shakespeare
at forene etisk kampdrift overfor hensynsløs egoisme med en
human og dypt forstaaende medfølelse med selve konge
morderen og hans frygtelige hustru i Macbeth", likesom
med fædrelandsforræderen Marcus Antonius og hans troløse,
men allikevel i sin art vidunderlige østerlandske tryllerinde.
Betegnende er det, at Shakespeare gjør Cleopatra til zigøi-
N6rin66 for at kunne forklare sig og undskylde hendes man
gel paa karakter. Men før Shakespeare naa66s op til denne
Ksi6e av aandelig likevegt, hadde han netop i sin forholds
vis puritanske tid digtet nogle av verdensliteraturens mest
overvældende mægtige tragedier; utvilsomt ikke ut fra det
samtidige borgerskaps calvinske puritanisme, men snarere ut
fra den beslegtede platoniske og stoiske moralisme. Fra de
kirkelige puritanere hadde han ialfald gjort sit bedste
for at ta avstand allerede i «Like for like", et skuespil,
hvori uviljen overfor sedernes slaphet endnu kjæmper med
humanismens alttilgivende mildhet og krav paa amnesti for
de feilende. Men i «Othello" og BKong Lear" gives der saa
godt som ikke længer amnesti.
At middelalderens og høi-renaissancens to største digtere,
Dånte og Shakespeare, paa et visst punkt av sit liv vendte
sig voldsomt dømmende og fordømmende mot sin samtid, og
det midt i en stor kulwrdloinßtri!iF, denne kjendsgjerning,
som for Shakespeares vedkommende har været altfor litet
paaaztLt, kan iuaaßk6 nza?lp6 os til at forståa, at i vore
dage en stor og egte kunstnernatur som Leo T
olstoi
har kunnet skrive et næsten sykelig puritansk-fanatisk verk
som Kreutzersonaten", nvor han likefrem, i likhet med de
første kristne, som stønnet under romervældets aag, ønsker,
1 Sammenlign studierne over Shakespeare i min bok geniale menne-
ske" (3. utgave 1919).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
