Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ikke i sig selv være degenerativ eller nødvendigvis være
forbundet med nedgang og forfald. Ti alle mennesker, selv
de laveststaaende, er jo strengt tat kultur-folk. Og menne
skeheten vilde forlængst ha været en utdød dyreart, hvis
det, som vi kalder kultur, nødvendigvis medførte svækkelse.
I^ultur-pro<?6BB6n kan ikke i sig selv være en sygdom,
likesaa litt som livs-processen. Sygdommen maa ligge i
bestemt art av kultur, muligens en skjævhet i veksten.
Rousseau’s feiltagelse (navnlig i hans berømte skrift om
oprindelsen til ulikheten) ligger deri, at han gav hele kul
turprocessen skyld for en svækkelse, som alene kan bero
paa visse bestemte former av kultur.
Leo Tolstoi fortsætter forsaavidt Rousseaus feiltagelse,
som han vil vende tilbake til natural-husholdning og en
eller anden form av landsby-samfund. Han stiller kultur
sygdommens diagnose i den grad summarisk omfattende, at
hele statsdannelsen, med retsvæsen og ordensvern, gjennem
ført arbeidsdeling og handel, efter hans mening hører med
til de syke bestanddele, som maa fjernes.
Rousseau gik i sit skrift om aarsakerne til ulikheten
endnu langt videre og mente, at enhver arbeidsdeling og
dermed følgende samfunds-dannelse var en naturstridig fjer
nelse fra det sunde og sterke dyreliv.
For at forståa den nyere tids store kultur-angripere,
som Rousseau i Frankrike, Carlyle og Ruskin i
•England og T
olstoi i Rusland, maa vi erindre, at deres
virksomhet gaar forut for grundlæggelsen av en virkelig
videnskap om den menneskelige kultur. De er kultur- eller
samfunds-læger, som endnu ikke har en fuldt utviklet sam
fundsvidenskap til sin raadighet, og hvis diagnose av kultur
sygdomrnene derfor i visse stykker er urigtig. Rousseau var
til en begyndelse tilbøielig til at ville operere væk
saa meget som mulig av det, vi forstaar ved menneskelig
kultur, iberegnet familieliv og andet samfundsliv, tillikemed
videnskap og kunst, og al reflekteret tænkning. L’homme
qui réfléchit est un animal dépravé. Tolstoi er mindre
vidtgaaende, men vil dog, ogsaa han, operere væk vitale
kultur-organer. Selv Ruskin gik saa vidt, at han ønsket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
