Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Rejsen over det stille Hav fuldendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
til Yokohamat Havde han uden Afbrydelse fulgt den
50de Breddegrad, der saa omtrent er den, paa hvilken
London ligger, vilde Afstanden ikke have vceret mer end
omtrent 12000 engelske Mil, medens Phileas Fogg nu,
som Følge af den Maade, hvorpaa Befordringsmidlerne
gik, var nødsaget til at cejse 26000 engelske Mil, af
hvilke han den 23de November havde tilbagelagt 17000z
men nu var Farten klar, og Fix fandtes ikke længere
til at opstable Hindringer.
Den 23de November følte Passepartout en stor
Glæde· Man mindes, at den egensindige er havde
villet hævde Londonertiden paa sit Familieur og troede,
at Klokken gik galt i alle de Lande, gjennem hvilke han
rejste. Men den 23de November gik hans store Ur,
skjønt det hverken var blevet stillet frem eller tilbage,
aldeles nøiagtig som Kronometrene om Bord.
At Passepartout trinmferede, forstaar sig af sig selv.
Han havde stor Lyst til at vide, hvad Fix vilde have
sagt, hvis han havde dceret med.
—- Den Kjeltring, der ramsede en lang Historie
op for mig om Meridianer, om Solen og om Maanen!
sagde Passepartout. Jo Tak, naar man vilde høre paa
det Slags Folk, saa kom Ens Ure saamænd til at gaa
kjønt. Jeg var sikker nok paa, at Solen en skjønne
Dag vilde bekvemme sig til at rette sig efter mit Ur. . .
Passepartout vidste ikke, at hvis Skiven paa hans Ur
havde været inddelt i 24 Timer, ligesom de italienske,
vilde han ikke have haft nogen Grund til at triumfere,
thi Viserne paa hans Ur vilde da, naar Klokken om
Bord var ni om Morgenen, have vist ni om Aftenen,
det vil sige Klokken en og thve efter Midnat —- en
Forskjel, der er netop lige faa stor, som den mellem
London og den 180de Meridian.
Men selv om Fix havde kunnet forklare denne rent
fhsiste Virkning, vilde Passepartout dog uden Tvivl ikke
have kunnet forstaa den, ikke at tale om, at han paa
ingen som helst Maade vilde have indrømmet, at Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
