- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
30

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 3. Det oprindelige Rusland: Slaverne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det oprindelige Rusland: Slaverne.
30
i det nuværende Rusland have endnu bevaret en Rest af
denne gamle Skik: man forefinder endnu der en Skin
bortførelse af Bruden; en lignende Skik herskede endnu i
det ottende Aarhundrede i Tydskland, hvor Brylluppet
havde det betegnende Navn «Brautlauft», Brudens Flugt.
De russiske Bryllupssange antyde ogsaa, at der i gammel
Tid fandt et Kjøb af den unge Pige Sted; i en af disse
Sange beskyldes Brudens Slægtninge for Havesyge: «din
Broder, den forbandede Tatar, — har solgt sin Søster for
et Sølvstykke.»
Visse Historieskrivere have antaget med Karamsin, at
Kvinden stod hos Slaverne i mindre Anseelse end hos
Germanerne, og at hun hos de første behandledes «som
Slavinde». Man kan tvi vie om, at der har hersket en saa
stor Forskjel mellem de to Folk. Krønnikerne fortælle os
om Lybed, Søster til Kij, Kievs fabelagtige Grundlægger,
at hun delte den fædrene Besiddelse med sine Brødre, og
om Prinsesse Olga berette de, at hun arvede og hævnede
sin Mand og blev Formynderske for sin Søn. I de episke
Sange nævnes drabelige Heltinder og Mødre til Helte, der
vare omgivne af en fabelagtig Pragt og nøde overordentlige
Æresbevisninger. Ved de i Kurganerne foretagne Udgrav
ninger har man fundet Skeletter af Kvinder, der vare
prydede med Klenodier og rige Smykker.
Kommunen eller «mir» var kun en Udvidelse af Fa
milien. Den styredes af de Gamle eller «de Ældste» i en
hver Familie, der traadte sammen til en Raadsforsamling
eller «Vetsche». Jorderne i en Landsby tilhørte alle Kom
munens Medlemmer i Fællesskab; den Enkelte havde ingen
anden Selveiendom end sin Høst og «dwor», eller den
Gaard, som omgav hans Hus. Disse primitive Eiendoms
forhold, der have bestaaet i Rusland indtil den nyeste Tid,
vare oprindelig herskende hos alle europæiske Folk.
De Kommuner, der laa i Nærheden af hinanden, dan
nede en Gruppe, som man kaldte «volost» eller «pagost»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free