Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 4. Varegerne: Ruslands Tilblivelse. De første Tog mod Konstantinopel (862—972)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Varegerne. 35
paafaldende Overensstemmelse med de skandinaviske Love.
«Russernes» oprindelige Hjem henlægges til Sverrig, hvor
man nævner et Sted, der kaldes «Roslog» og Roforeninger,
som bære Navnet «Roslagen». Endnu den Dag i Dag
kalde Finnerne Svenskerne «Rootzi».
Det synes derfor at staa fast, at Varegerne vare
Skandinaver, og at man har Ret til at stille disse fra
Norden kommende Mænd, «Søkongerne», lige med Nor
mannerne eller «Vikingerne», der i Karolingernes Forfalds
tidvare saa navnkundige i Vesteuropa. Hr. Samokvassov
har for ikke lang Tid siden ved Tschernigov aabnet den
saakaldte «sorte Grav», i hvilken Benene af en übekjendt
Fyrste fra det tiende Aarhundrede, med vedlagte Vaaben,
fandtes, og som kunde have været en af disse Vareger.
Men nu minder Panserskjorten og den tilspidsede Hjelm
fuldstændig om de normanniske Krigeres Rustning. De
russiske Fyrster, som vi finde paa gamle Miniaturbilleder,
ere klædte og bevæbnede paa samme Maade som de nor
manniske Høvdinge, der fremstilles paa Dronning Mathildes
Tapet i Bayeux. Varegerne såtte ligesom Normannerne
Sydens Folk i Forbauselse ved deres forvovne Tapperhed
og deres kjæmpeagtige Skikkelse. «De vare høie som
Palmer,» sige Araberne. Varegerne adskilte sig som dri
stige Søfolk og beundringsværdige Krigere tilfods stærkt
fra det sydlige Ruslands Rytterfolk og omvankende Stammer,
fra Ungarerne, Khasarerne og Petschenegerne, hvis Kamp
vis var en ganske anden. Ifølge Leo Diaconus, der var
Øienvidne, kjæmpede Russerne i sluttet Masse, og dannede
saa ligesom en Jernmur, spækket med Spyd og funklende
af Skjoldenes Glands, og fra hvilken der lød en uafbrudt
Raaben, en Brusen lig Havets: Germanernes navnkundige
«barditus» eller «barritus», hvorom Tacitus taler. Et mæg
tigt Skjold dækkede dem indtil Fødderne og under Til
bagetogskampen kastede de Skjoldet tilbage over Skuldrene
og bleve derved usaarlige. Ligesom Normannerne kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
