Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 4. Varegerne: Ruslands Tilblivelse. De første Tog mod Konstantinopel (862—972)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svætoslav.
42
foran Kiev, der dog blev frelst ved en Voivods Snar
raadighed og Dristighed. For disse Petschenegers Haand
skulde Svætoslav en Gang falde. Nestors Fortælling om
den bulgariske Krig er forvirret og ufuldstændig, idet den
skjuler Russernes Nederlag. Heldigvis synes Byzantineren
Leo den Diakons Fremstilling at være nøiagtig og upartisk;
den tillader os at følge dette Felttog, under hvilket en
Anfører for det opkommende Rusland overskrider den
samme Donau, som de russiske Hære ikke skulde gjense
før Katharina den Andens og Nikolaus den Førstes Regje
ring. For at hævne sig paa Bulgarfyrsten Peter tog den
græske Keiser Nikephoros Fokas sin Tilflugt til det farlige
Middel, som den byzantinske Politik saa ofte har anvendt:
han hidkaldte Barbarerne. Han sendte til Svætoslav en
vis Kalokyr, der skulde overrække ham en Sum Penge, hvis
han vilde deltage i Felttoget. Saaledes bragte det græske
Diplomati to slaviske Folk i Kamp med hinanden. Svæ
toslav begav sig til Bulgarien med en Flaade, der efter
Byzantinernes Forsikring havde 60,000 Mand om Bord,
bemægtigede sig Perejaslav, Bulgarernes Hovedstad, og alle
deres Fæstninger. Czar Peter bukkede under for sin
Ulykke. Det var paa det Tidspunkt, at Petschenegerne
vare nær ved at indtage Kiev, men denne Kjendsgjerning
rørte ikke Svætoslav, der var begeistret for sin Erobring og
vilde forlægge sin Hovedstad til Perejaslav. En saadan
Beslutning indeholdt en mulig Fare for det græske Rige.
Havde Byzants allerede frygtet for det svækkede Bulgariens
Naboskab, hvorledes vilde det da kunne modstaa en Magt,
der strakte sig fra Østersøen til Balkan, og som til de bul
garske Legioner, der vare disciplinerede paa romersk Vis
af Czar Simeon, kunde føie de skandinaviske Vareger, de
russiske Slaver, Vessernes, Tschudernes og Merernes finske
Horder og selv Petschenegernes lette Rytteri? Dannelsen
af et stort slavisk Rige saa nær ved Konstantinopel vilde
være bleven en endnu større Fare som en Følge af Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
