Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrsternes Rusland,
Femte Kapitel.
Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store
972—1054.
Tvende Erobringer, af hvilke den ene var af militair
Beskaffenhed og udgik fra Nord, medens den anden var
af kirkelig Karakter og kom fra Syd, skyldte de slaviske
Stammer deres Organisation. Varegerne sendte dem Krigs
høvdinger, der forenede deres Smaastammer til en Nation; fra
Byzantinerne modtoge de Missionairer, der ved en fælles
Religions Baand knyttede dem til hinanden indbyrdes og
til deres kultiverede Naboer. Den Mand, der skulde føre
det af Olga begyndte Omvendelsesværk til en heldig Løs
ning, syntes i Begyndelsen ikke udkaaret til denne store
Opgave. Vladimir er, ligesom den frankiske Chlodevig,
kun en listig, usædelig og blodtørstig Barbar. Men medens
Chlodevig endog efter sin Daab ikke lægger nogen synder
lig sædelig Forbedring for Dagen og netop i sine sidste
Aar lader de frankiske Konger, sine Slægtninge myrde,
synes det, som om den russiske Historieskriver vil opstille
en Modsætning mellem Vladimirs Liv før og efter Om
vendelsen. Svætoslav havde efterladt sig tre Sønner:
Jaropolk i Kiev, Oleg hos Derevierne og Vladimir i Nov
gorod. I de Borgerkrige, som nu fulgte, ombragtes Jaro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
