- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
51

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid. 51
af Guds Moder, af Nadverens Indstiftelse og af Bebudelses
englen. De bevarede eller omhyggeligt fornyede Kalk
malerier bedække paa Guldgrund Pillerne, Murene og Hvæl
vingerne. Inskriptionerne ere ikke paa Slavisk, men paa
Græsk. Fra Byzants indkaldte Jaroslav græske Kirke
sangere, der skulde undervise den russiske Geistlighed.
Han stiftede i Novgorod en Skole for tre hundrede unge
Mennesker. Det var sikkert ogsaa græske Kunstnere, der
sloge de første russiske Monter, med hans slaviske Navn i
slavisk Skrift paa den ene Side og hans kristelige Navn
(Georgios) paa den anden. Jaroslav døde 1054, og hans
Stensarkofag er en af St. Sofiakirkens værdifuldeste Pry
delser.
Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid.
Det varegisk-russiske Samfund frembyder mere end
en Lighed med den Samfundstilstand, der udviklede sig i
Gallien efter den frankiske Erobring. De varegiske Fyrsters
Regjering. minder noget om de merovingiske Kongers.
Spiren til den fremtidige Stat var «Druschinaen», det
krigerske Følge, der omgav Fyrsten, og som svarede til
hvad man i Gallien kaldte «Truste». Russernes «Druschin
niki» vare, ligesom Gallernes «Antrustiones», Fyrstens tro
Mænd, de dannede hans Livvagt, de vare hans Raadgivere
i offentlige eller private Anliggender; han kunde anvende
dem som Dommere, han kunde indsætte dem som Voivoder
eller Befalingsmænd i Fæstninger eller udnævne dem til
Possadnik eller Øverster i Byerne. Fyrsten syntes midt i
sin Druschina kun at være den første blandt sine Ligemænd.
Han foretog Intet uden at have lyttet til sine Druschinniki’s
Raad.
Vareger-Fyrsternes Forvaltning var meget simpel.
Den arabiske Forfatter Ibn-Dost fortæller følgende om Rets
pleiens Udøvelse: kommer en Russer i Strid med en
anden, stævner han ham for Fyrstens Domstol og begge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free