Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid.
54
Sprog og blev forstaaeligt for alle Samfundsklasser; en ren
national Kirke, der ikke modtog Befalinger fra et fremmed
Overhoved, og den borgerlige Myndigheds og den nationale
Udviklings fuldstændige Uafhængighed. Men var den
russiske Stat fritagen for enhver Underordning overfor Rom,
kunde den heller ikke vente nogen Hjælp derfrå. I Farens
Dage kunde den ikke gjøre sig Haab om den Under
støttelse fra Rom, der blev Spanien til Del under dets
Kampe mod Maurerne, Tydskland under dets Korstog mod
Slaverne og Finnerne, Ungarn under dets Folkekrig mod
Tyrkerne. Rusland, der var adskilt fra Vesten ved For
skjel i Troesbekjendelse, saae ikke i Mongolernes Tid, saa
ledes som Grækenland ved den osmaniske Invasion, nogen
Hær reise sig i Europa til dets Forsvar.
Dets Fyrster bleve ikke ramte af den pavelige Ban
straale, saaledes som Kong Robert af Frankrig, og ikke
heller bleve de saaledes som Henrik den Fjerde af Tydsk
land tvungne til at bede om Naade for en Gregor VH’s
Fødder: Ydmygelser, der iøvrigt fulgtes af en glimrende
Opreisning, som da Barbarossa forjog Alexander den Tredje
fra Italien og Philip den Smukke Bonifacius fra Anagni.
Men haardere Ydmygelser ventede dem ved de mongolske
Khaners Hof. Russernes Indtræden i den græske Kirke
medførte den Ulempe, at de derved i Henseende til Reli
gion skiltes fra de Folk, hvorti1 de vare knyttede ved
fælles Oprindelse, og som næsten talte samme Sprog som
de. Det er denne Religionsforskjel, der har gjort deres
lange Kamp med Polakkerne saa heftig, og som tilmed
har berøvet dem mange Midler til at udøve Indflydelse
paa en Del af Slaverne. Denne samme Troesforskjel var
Aarsag til, at den nye Dannelse, der udgik fra Renais
sancen i Vesten, først senere kom dem til Gode: Derimod
forskaanede den dem for Reformationskrigenes skrækkelige
Krise. Den orientalske Kristendom, med den byzantinske
Civilisation, der var uadskillelig fra den, skulde med Tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
