- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
57

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid. 57
Barbarernes Konger udbade sig fra Konstantinopel enten
en af hans med Ædelstene smykkede Kroner eller en
Purpurkappe, et Scepter eller et Par broderede Støvler, saa
svarede man dem, at Gud, da han forlenede Konstantin
med Riget, ved Engle havde sendt ham disse hellige
Klædningsstykker, der ikke vare Menneskeværk. Nedlagte,
som de vare, paa Altret turde de kun benyttes af Keiseren
paa særlig høitidelige Dage, og Leo den Khasar havde faaet
en dødbringende Svulst, fordi han havde paasat sig Kronen
uden Patriarkens Tilladelse. Et udeleligt Rige, der støttede
sig paa en staaende Hær, en Trinfølge af Embedsmænd,
en national Geistlighed og en Korporation af Retskyndige:
saadan var Romerstaten, og saadan levede den op igjen i
det syttende Aarhundredes Monarkier. Det var denne
Statsidee, der, ukjendt saavel for Slaverne som for Var
egerne, blev indført af de græske Præster i Rusland. I lang
Tid svarede Virkeligheden kun lidet til dette Ideal; Fyr
sterne vedbleve i deres Testamente at dele deres Krigere
og Lande mellem deres Børn; men hin Idee gik ikke til
grunde, og kunde den ikke virkeliggjøres i det kievske
Rusland, skulde den senere realiseres i det moskovitiske.
Ogsaa paa Lovgivningen udøvede Kristendommen sin
Indflydelse. Tyveri, Drab og Snigmord opfattedes ikke
mere som private Krænkelser, hvilke de Interesserede
kunde hævne ved Gjengjæld, eller for hvilke de kunde
modtage Bøder. Det var Forbrydelser, som i Guds Navn
skulde straffes af den menneskelige Retfærdighed. Som
en Følge af den byzantinske Indflydelse traadte offentlig
Retsforfølgning i Stedet for den personlige Blodhævn;
Bøder afløstes af legemlige Straffe, der i saa høi Grad
stréd mod Barbarens Frihedstrang og hans Følelse af
Menneskeværdighed. Fængsling, Tvangsarbeide, Tortur,
Lemlæstelse og Dødsstraffe i mer eller mindre grusomme
Former dannede Indholdet af Byzantinernes Straffelov. De
græske Biskopper vilde allerede paa Vladimir den Helliges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free