Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid.
Tid straffe Røvere med Døden, men længe modsatte
offentlig Sæd og Skik sig en saadan Fremfærd. Vladimir
vendte igjen tilbage til Bøder, der desuden dannede en
Indtægtskilde. Paa samme Maade forkastede den byzan
tinske Retspleie Tvekampen, Gudsdomme og «cojuratores»,
hvilke Sædvanerne dog længe holdt fast ved. Men lige
som Romerretten gjaldt i Galli en for Kirkens Medlemmer
og ved Siden deraf den frankiske eller den burgundiske Ret
for en Del af de Indfødte, saaledes indførtes i Rusland ved
Siden af Jaroslavs skandinaviske Lovbog Justinians og
Basilios den Makedoniers byzantinske Lovbøger. I lang
Tid bestode de to Lovgivninger ved Siden af hinanden,
idet de gjensidigt gjennemtrængte hinanden, indtil de ved
Affattelsen af nye Straffelove som Ivan den Skrækkeliges
og Alexis’s smeltede sammen.
Den byzantinske Literatur, der indførtes i Rusland,
bestod ikke blot af hellige Bøger, men ogsaa af Kirke
fædres Skrifter, blandt hvilke den hellige Basilios’s og den
hellige Chrysostomos’s Skrifter maa særligt fremhæves; af
Skildringer af Helgeners Levnet, en uudtømmelig Kilde til
en ny Digtning; af Krønniker, der skulde blive et For
billede for russiske Krønnikeskrivere; af filosofiske og
videnskabelige Bøger, ja, endog af Romaner, som «Bar
lam og Josaphat», «Salomon og Kitovras» o. s. v. Skjønt
denne Literatur tildels var fremkommen i det byzantinske
Riges Forfaldstid, er det dog klart, at den berigede et
nyt Folks Aand med en Mængde Ideer, der fik en be
tydelig Indflydelse paa den enkeltes moralske Liv, paa
Familielivet og det offentlige Liv. Vi skulle se, indtil
hvilken Grad Middelalderens russiske Samfund formede sig
efter de Mønstre, denne Literatur frembød. Man maa
endelig ikke glemme, at den byzantinske Kristendom ind
førte Musiken hos et Folk, der befandt sig paa et meget
primitivt Trin i den Retning, ligesom ogsaa Bygnings
kunsten fulgte i dens Spor. Det var denne Kristendom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
