Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 6. Ruslands Deling i Fyrstendømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruslands Deling i Fyrstendømmer. 61
Fyrstendømmerne Susdal laa ved Ydergrænsen af den russiske
Verden udøvede de dog mægtig Indflydelse paa denne.
Fyrstendømmerne Kiev, Tschernigov, Novgorod-Severski,
Rjæsan, Murom og Susdal dannede med Stepperne og
deres plyndrende Horder ligesom Ruslands Grænsestater
eller «Marker». Samme Rolle tilfaldt ved den nordvestlige
Grænse, overfor Lithauerne, Letterne og Tschuderne:
6. Fyrstendømmet Polozk, der indbefattede Dynas Baekken,
og Republikerne Novgorod og Pskov ved Søerne limen
og Peipus. Til Fyrstendømmet Polozk var Fyrstendømmet
Minsk, i Dniepers Bækken, knyttet. Det sydvestlige Rus
land indbefattede: i. Volhynien, der laa i det Net af
Strømme, som Pripet og dens’ Bifloder danne og 2. Det
egentlige Galizien eller Røderusland, i Sans, Dniesters
og Pripets Flodomraade. Naboskabet til Ungarn og Polen
gav disse to Fyrstendømmer et særligt Præg og samtidigt
en mere fremskreden Kultur.
Fyrsternes Interesser og deres Ønske om at efterlade
en Arvelod til enhver af deres Børn hidførte ved hver
Herskers Død en ny Udstykning af det nye Landomraade.
Men midt under alle disse Omskiftelser aabenbarede sig
dog en vis Sammenhængskraft, der fandtes en Enhed i
Race og Sprog, der trods Forskjelligheden i Dialekterne
var saa meget føleligere, som den slaviske russiske Race,
naar man undtager mod Sydvest, overalt grænsede til
Folk, der vare den fuldstændigt fremmede: Lithauer,
Tschuder, Finner, Tyrker og Magyarer. Der var end
videre Enhed i Troesbekjendelsen; Russerne afvege i den
Retning fra deres Naboer, thi overfor Vestslaverne, Polak
kerne og Czekerne, repræsenterede de en særskilt Form
af Kristendommen, der ikke var knyttet til Rom og
forkastede Latin som Kirkesprog. Ligesaa fandtes der
Enhed i Henseende til den historiske Udvikling, eftersom
de russiske Slaver hidtil alle havde været underkastet den
samme Skjæbne; de havde alle modtaget den græske Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
