Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 6. Ruslands Deling i Fyrstendømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
62 Ruslands Deling i Fyrstendømmer.
tur, de vare komne under Varegernes Herredømme og
havde i Fællesskab udført visse store Foretagender som
Togene mod Byzants og Krigene mod de vandrende Folk.
Endelig herskede en politisk Enhed blandt dem, thi det
var, naar Alt kom til Alt, den samme Familie, der be
klædte Thronen saavel i Galizien som i Novgorod, saavel
ved Dnieper, som i Susdal. Alle russiske Fyrster ned
stammede fra Rurik, den hellige Vladimir og fra Jaroslav
den Store. Trods Delingen i Arvelodder vedblev Kiev
dog at være Ruslands Midtpunkt. Der havde Oleg og
Igor hersket, der havde Vladimir døbt sit Folk, der havde
Jaroslav skabt et Hovedsæde for Religionen, for Kunsterne
og den nationale Kultur. Derfor kan man ei undre sig
over, at Kiev af alle Ruslands Stæder var den, hvorom
der blev heftigst kjæmpet. Rusland havde mange «Fyrster»,
men det havde kun en Storfyrste (weliki knæs), Storfyrsten
af Kiev. Ham tilkjendte man et Supremati over alle de
andre, hvilket han ikke blot skyldte sin Hovedstads Be
tydning, men ogsaa hans Egenskab som Fyrstefamiliens
Ældste. Kiev, de russiske Stæders Moder, maatte da
altid tilhøre den «Ældste» blandt Ruriks Efterkommere:
Det var en Følge af Slavernes patriarkalske System. Naar
Storfyrsten af Kiev døde, tilfaldt Arvefølgen ikke hans
Søn, men den af de andre Prinser i Familien, hvad enten
det var den Afdødes Onkel eller Broder, der paa det Tids
punkt var den «Ældste» af dem alle. Hele Rusland fra
Østersøen indtil det sorte Hav holdt sig da rede til at
støtte den eller hin Thronprætendents Fordringer med
Vaaben. Og paa samme Maade gik det i de andre Fyrsten
dømmer.
Jaroslav den Stores Efterfølgere.
Den vedvarende Strid mellem den byzantinske Stats
ret, der sikrede den Afdødes Søn Arven, og Slavernes
gamle nationale Ret, ifølge hvilken Arven gik over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
