Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
Tiende Kapitel.
Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse.
I det trettende Aarhundrede hjemsøgtes Rusland af en
uhyre Ulykke: det ble v oversvømmet og under tvunge t af
asiatiske Horder. Ligesaa meget som Jordbundens og
Klimaets Ulemper bidrog denne uheldssvangre Begivenhed
til at holde det flere Aarhundreder tilbage i dets Udvikling.
Naturen, siger Soloviev, var Ruslands ene Ravnemoder,
Historien var dets anden. «Paa denne Tid,» hedder det
hos russiske Krønnikeskrivere, «kom for vore Synders Skyld
ukjendte Folk til os: ingen vidste noget om deres Oprin
delse eller om den Religion, hvortil de bekjendte sig.
Gud alene kjender dem og maaske ogsaa de vise Mænd,
som ere vel hjemme i Bøgerne.» Naar man tænker paa
den Skræk, hvoraf hele Europa skjælvede ved Mongolernes
Ankomst, og paa den Frygt, der greb Mænd som Frederik
den Anden, Ludvig den Hellige og Innocentius den Fjerde,
kan man forestille sig Russernes Rædsel. De vare de
første, der vare udsatte for Angrebene af disse ukjendte
Fjender, om hvilke man sagde de vare Gog og Magog
«der skulde komme ved Verdens Ende, naar Antikristen
viser sig for at ødelægge Alt. «Ta-ta» eller «Tatarerne»
hørte til den store mongolske Race, der boede ved Foden
af Altai, og som trods dens indre Uenighed dog fandt
Leilighed til at foretage Indfald og Plyndringstog i Kina.
Kinesiske Forfattere skildre deres Raahed og Grusomhed
under det omvankende Liv, de førte. En islamitisk Skribent
siger om dem, at de tilbade den opgaaende Sol, og at
Polygami og Kvindefællesskab var herskende hos dem.
Da Tatarerne vare fødte Ryttere, havde de i Krigen ikke
Fodfolk; Beleiringskunst kjendte de ikke. I Erobringens
Spor fulgte Ødelæggelse og Nedhugninger i Massevis.
Disse raa Stammer forenede Temudschin, kaldet Dschingis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
