Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
88 Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse.
khan (i 154—1227) efter en Række Aars Kampe til en
samlet Mængde. I en Forsamling af deres Fyrster pro
klamerede han sig som deres Hersker og erklærede, at lige
som der kun var een Sol paa Himlen, skulde der kun
være een Hersker paa Jorden. I Spidsen for Tatar-Mon
golerne erobrede han Mandschuriet, Kongeriget Tangut,
det nordlige Kina, Turkestan eller det store Bukhari og
Vestasiens Sletter indtil Kina. Medens Dschingiskhan
erobrede Turkestan, omgik hans Underanførere Tschepe
og Subudai-Baghadur, idet de førte tyrkiske Stammer med
sig paa deres Vei, det kaspiske Hav mod Syd, trængte
frem i Georgien og Kaukasus og stødte paa det nuværende
Ruslands sydlige Stepper sammen med Polovzerne. Disse
sidste, det russiske Folks Arvefjender, bade de kristelige
Fyrster om Hjælp mod Mongolerne og Tyrkerne. «De
have taget vort Land,» sagde de til den hellige Vladimirs
Efterkommere, «imorgen ville de bemægtige sig Eders.»
Mstislav den Dristige, dengang Fyrste af Galitsch, bevægede
alle Fyrsterne i det sydlige Rusland til at gribe til Vaaben
mod Tatarerne. Polovzernes Khan Basti antog for at be
fæste sit Forbund med Russerne den orthodoxe Troes
bekjendelse. Da den russiske Hær havde naaet Nedre-
Dnieper, fremstillede ti tatariske Afsendinge sig og tilbøde
dem Fred. Men Russerne, der handlede med den Übe
tænksomhed og Overilelse, som var eiendommelig for hin
Tids Mennesker, dræbte Afsendingene. De rykkede videre
frem i Steppen og mødte de asiatiske Horder ved Kalka,
en lille Flod, der falder ud i det azovske Hav (1224). I
uforstandig Kampiver angreb det russiske Rytteri under
Mstislav den Dristige Tatarerne uden at afvente Fyrsten af
Kiev. Midt under Kampen bleve Polovzerne grebne af
Panik, kastede sig tilbage mod Russernes Rækker, bragte
disse i Forvirring og hidførte et almindeligt Nederlag. Sex
Fyrster og 70 Bojarer og Voivoder faldt, og neppe en
Tiendedel af Hæren frelste sig ved Flugt. Det var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
