Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse.
94
Krigere. Han havde ikke Tid til at oppebie Hjælp fra
Susdal. Han angreb den svenske Leir ved Ischora, Nevas
Biflod, og vandt en afgjørende Seir, der skaffede ham Til
navnet Nevski. Peter den Store byggede til Forherligelsen
af hans Minde ved St. Petersborg Alexander Nevskij
Klostret, i hvis Alexanderkirke hans Ben hvile. Skjøndt
han havde indlagt sig en saa glimrende Fortjeneste af
Republiken, yppede Novgoroderne dog Tvist med ham,
hvorfor han trak sig tilbage til Perejaslavl Saliæsski. Men
han skulde snart som en anden Camillus savnes af de stolte
Borgere. Sværdriddernes Orden, den orthodoxe Kirkes
utrættelige Fjende, havde bemægtiget sig Novgorods For
bundsfælle Pskov og overfaldt novgorodske Købmænd.
Samtidig bortførte Tschuderne og Lithauerne Stadbeboernes
Bønder og Kvæg. Alexander lod sig endelig bevæge af
Erkebiskoppens og Borgernes Bønner, samlede en Hær,
fordrev Tydskerne fra Pskov og lod de Tschuder, der
fangedes i de fjendtlige Rækker, hænge som Forrædere.
Det var en grusom Krig, som de to Racer og Troes
bekjendelser førte med hinanden; flere end en Gang dræbte
Russerne og Tydskerne gjensidigt hinandens Afsendinge.
Endelig leverede Alexander Nevski Sværdridderne en seier
rig Kamp paa Peipus Søens Is, det var det saakaldte «Is-
Slag» (1242). Han drog under Jubel ind i Novgorod, med
førende Fangerne i Lænker. Tilfreds med at have befriet
Pskov, sluttede han Fred mod Tilbagegivelsen af nogle
Landstrækninger og samtykkede i Fangernes Udlevering.
Paa denne Tid rettede Pave Innocentius den Fjerde, der
var ført paa Vildspor af falske Beretninger, en Bulle til
Alexander, hvem han betegnede som Kirkens hengivne
Søn, idet han forsikrede, at Faderen Jaroslav, paa Tilbage
veien fra Storkhanen, havde ønsket at underkaste sig St.
Peters Stol. Denne Bulle fra Paven overbragtes af to
Kardinaler.
Og dog se vi denne Helt fra Neva og Peipus, denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
