Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse. 101
vældige Magt: de moskovitiske Fyrster, der overfor Khanen
vare ansvarlige for den offentlige Ro og Skatternes Ud
redelse, der samtidigt stode under «Baskakernes» Opsigt
og understøttedes af disse, kunde lettere faa Bugt med
Stædernes og Bojarernes Frihedstrang. Storfyrsten af
Moskov skaanede ikke sine Undersaatter, fordi han ikke
selv mødte nogen Skaansel, men selv stod inde med sit
Liv. Frygten for Mongolerne hviiede med en saadan Vægt
paa det russiske Samfund, at Adelen derved betingelsesløs
bøiede sig for Fyrsten, og det Samme gjentog sig i For
holdet mellem Bondebefolkningen og Adelen. Moskovs
første Czarer, siger Wallace, vare ikke politiske Descendenter
af de russiske Fyrster, men af de tatariske Khaner. En
tredie middelbar Følge af Erobringen var Kirkens stigende
Magt og Rigdom. Trods Legenderne om visse Fyrsters
Martyrium vare Tatarerne et fordrageligt Folk. Rubruquis
saae Nestorianere, Islamiter og Schamaner holde Guds
tjeneste i Storkhan Mangus Nærværelse. Gayjuk havde et
kristeligt Kapel i Nærheden af sit Palads. Kublai over
værede regelret Paaskefesten. I Aaret 1261 gav Khanen
af Sarai Tilladelse til Opførelsen af en Kirke og Opret
telsen af et orthodox Bispesæde i sin Hovedstad. Mon
golerne nærede ikke Troshad mod de kristne Biskopper
og Præster. De tatariske Khaner erkjendte med et sikkert
politisk Instinkt, at Geistligheden særlig havde det i sin
Magt at kunne ophidse eller berolige Befolkningen. Saa
snart Raseriet fra Erobringens Tid havde lagt sig, bestræbte
de sig for at skaane Geistligheden. De fritoge Præster og
Munke for Kopskat, de gave dem en god Modtagelse ved
Horden, de udjævnede Tvistigheder mellem orthodoxe
Prælater, og de bragte Fred i Kirken, ligesom de havde
gjort det i Staten. I Aaret 1313 stadfæstede Khan Usbek
efter Opfordring af Metropoliten af Moskov, Peter, alle
Kirkens Privilegier og forbød at lægge Haand paa dens
Besiddelser, «thi,» hed det i Befalingen, «disse ere hellige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
