Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 11. Lithauerne: Det vestlige Ruslands Erobring (1240—1430)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106 Lithauerne: det vestlige Ruslands Erobring.
troede, at det ved Foreningen med Polen havde tabt sin
Uafhængighed. Vitovt, Søn af Kestut og Præstinden
Biruta, stillede sig i Spidsen for de Misfornøiede. Han
forbandt sig med den tydske Ridderorden og beleirede to
Gange den polske Besætning i Slottet i Vilna. Træt af
Krigen overlod Jagellov ham endelig Lithauen med Titlen
Storfyrste. Vitovt (1392— 1430), Svigerfader til en Stor
fyrste af Moskov, gjenoptog Olgerds Erobringsplaner mod
det nordøstlige Rusland. Han bemægtigede sig og plyndrede
Smolensk ved Øvre-Dnieper, og det lithauiske Rige grænd
sede nu til det gamle Susdal og Fyrstendømmet Riæsan.
Disse to Lande vare tilligemed Novgorod og Pskov de
eneste, der havde bevaret deres Uafhængighed. Et Felttog
vilde være tilstrækkeligt til at udslette det russiske Navn.
Men Vitovt nærede store Planer, i hvilke Moskovs Erob
ring kun var et Punkt af underordnet Betydning. Han
havde allerede ført Krig mod Mongolerne; han havde taget
Khan Tokhtamisch, der var bleven fordreven fra Sarai af
Timur Kutluk, i sin Beskyttelse; han besluttede nu at
underkaste sig den gyldne Horde, indsætte en Vasal over
den og efter Erobringen af det tatariske Rige at bemægtige
sig Moskov og Riæsan. Den Hær, Vitovt samlede ved
Kiev, var maaske den betydeligste, man siden det første
Korstog havde seet marschere mod de Vantro. Med sine
lithauiske Tropper forenede han de polske Stridskræfter,
Jagellov havde sendt ham, Druschina’erne hos de russiske
Fyrster, der vare hans Vasaller, Tokhtamisch’es Mongoler
og endelig femhundrede rigt bevæbnede, jærnklædte Rid
dere, som den tydske Ordens Høimester havde sendt ham.
Ved Bredderne af Vorskla, en Biflod til Dnieper, der løber
nær forbi Pultava, stødte han paa Fjenden (1399). Det
var næsten den samme Valplads, paa hvilken Karl den
Tolvte og Peter den Store mødte hinanden 1709. Paa
Timurs Fredsforslag svarede Vitovt, at Gud havde udseet
ham til Verdens Herre, og at Khanen maatte anerkjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
