Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 12. Storfyrsterne af Moskov, det østlige Ruslands Organisation (1303—1462)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
116 Storfyrsterne af Moskov: det østlige Ruslands Organisation.
af Susdal (1359 —1362) holdt, forsynet med Khanens
«Jarlyk», sit høitidelige Indtog i Vladimir. Men Metropolit
Alexis frelste Suprematiet for Moskov. Efter at han havde
kirkelig indviet Storfyrsten i Vladimir, vendte han trofast
mod Metropolit Peters Ønske tilbage til Moskov, til Ivan
den Andens mindreaarige Børn. Efter hans Raad optraadte
Dimitri Ivanovitsch, da han var tolv Aar gammel, som
Medbeiler til Dimitri af Susdal og stævnede denne for
Khanens Domstol. De moskovitiske og susdalske Bojarer
henvendte sig til Khan Murut i Sarai. Khanen tilkjendte
Ivan Kalitas Sønnesøn Storfyrsteværdigheden, og en mo
skovitisk Hær førte ham til Kroningen i Vladimir.
Dimitri Ivanovitsch (1363 —1389) udmærkede sig
ved sin krigerske og ridderlige Tænkemaade. Han afgiver
et Vidnesbyrd om, at den russiske Karakter ikke havde
taget moralsk Skade under det tatariske Aag, og hans
Regjering leverer Beviset for, at det slaviske Ridderskab
kun ventede paa Øieblikket til at udstøde Krigsraabet og
lade Sværdene blinke. Under Dimitri Ivanovitsch udbrød
igen Kampen med Huset Tver. Mikael, Søn af den ved
Horden dræbte Alexander, gjorde en af sine Onkler Thronen
stridig. Storfyrsten og Metropoliten af Moskov erklærede
sig for Onklen. Men denne Afgjørelse tog Mikael intet
Hensyn til, han såtte sig ved Hjælp af en lithauisk Hær i
Besiddelse af Tver, tvang Onklen til at give Afkald paa
sine Fordringer og antog Titlen Storfyrst af Tver. Hvad
der især gjorde ham farlig, var hans Forbund med Olgerd,
der var gift med hans Søster Juliane. Tre Gange bevægede
han Svogeren, der plyndrede og brændte Alt paa sin Vei,
til at rykke frem mod Murene af Moskovs Kreml; men
ingen af Gangene kom det til en afgjørende Kamp mellem
den lithauiske og den moskovitiske Hær. Dimitris Bojarer
følte, at et tabt Slag vilde være Ruslands Undergang;
Olgerd var for gammel og erfaren til, at han vilde give
sin Sag til Pris for den tilfeldige Krigslykke. Endelig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
